Eventyrteatrets 20 års jubilæumsmusical er en musikalsk gendigtning af det græske sagn om halvguden ”Herkules”. Oplev 90 af landets største unge talenter folde sig ud i eventyret om den unge helt, Herkules, der bliver sendt på en farefuld mission til jorden for at redde alle Olympens guder.
Som halv gud og halvt menneske færdes den unge Herkules lige hjemmevant på Olympen og på Jorden. Da gudernes evige ungdom er truet, sender Zeus den unge helt på en farlig mission til jorden for at finde ud af, hvem der har bortført ungdommens gudinde, den smukke Hebe - og Herkules hvirvles ind i et forrygende eventyr blandt amazoner, satyrer og andre eventyrlige væsener.
Følg Herkules på den forunderlige rejse i sin søgen efter Hebe. Gennem skoven, hvor frugtbarhedsguden Dionysos holder fest med sit slæng. Til Verdens ende hvor Hesperiderne vogter over de magiske æbler. Og til dødsriget, hvor Hades hersker og føler sig ensom.
Herkules er en optagelse af den forrygende forestilling i Glassalen i Tivoli oktober 2011. Det er to timers energisk og underholdende sang, musik, dans og drama - sunget, spillet og danset af de talentfulde børn og unge fra Eventyrteatrets Dramaskole.
Manuskript og sangtekster: Gunvor Reynberg
Musik: Christian Dahlberg
Medvirkende: Børn og unge fra Eventyrteatret
Dansk tale - Farve - Spilletid ca. 100 minutter
Eventyrteatret.dk 2011
Optaget i Glassalen i Tivoli i oktober 2011 af Vintergaard Media
PRESSEN SKREV
5 stjerner i JP (Henrik Lyding, JP)
"... er upåklageligt veldrejet - med et halvt hundrede unger i scenelykke og guldkostumer."
(Anne Middelboe Christensen, Information)
Негізгі бет 2011 Herkules Eventyrteatret
Пікірлер: 46