Dette er nr. 2 af en serie på fire uklippede smalfilmsruller eksponeret 1968-72 af Kristen Bjørnkjær.
Med lydspor lavet i blinde i 2020 af Niels Plenge.
Efter idé af Lars Movin.
FILM #2 (3:30 min.):
1: George Brecht under Aarhus Festuge (september 1968).
2: Dumping Festival i Fælledparken (september 1968).
Fundet tekst #2:
“Ned med kvalitetsgrænser, ned med det litterære snobberi og frem til billederne og eksperimenterne. Frem med filmen til publikum, frem til debatterne, frem til det personlige udtryk. (…) [Hvis] der er noget, du er utilfreds med, så gør selv noget andet. Udgiv selv dine romaner, lav selv et blad eller optag selv dine egne film, om det så er 8 mm. (…) Vejen mod en ny film eller en ny filmopfattelse går mod systemets opfattelse af, hvad der er kunst, og hvad der er film. Vejen går gennem nedbrydning af afstande, gennem nedbrydning af regler, og også gennem en nedbrydning af det økonomiske system. Det, der tiltrænges, er en større frihed over for filmmediet og større mulighed for at eksperimentere uden at være hængt op på kommercielle krav. (…) Den tekniske udvikling har i dag åbnet for demokratisering af filmen ved at massefabrikere 8- og 16 mm-udstyr, sådan at selve apparatet og filmen er havnet i et prislag, hvor enhver faktisk uanset indkomst kan få råd til at skabe sin egen film. / Den gamle Hollywood-kliché om lyserøde piger, hvide sportsvogne og champagnebad er uigenkaldeligt forbi, og den litterære hoveren og bedrevidenhed. / Publikum, filmstrimlen og ideerne er stadig til stede, nu gælder det bare om at udnytte de eksisterende muligheder eller opfinde nye måder at udtrykke sig på film.”
(Ole John: “På vej mod en ny film”, die asta, nr. 6, 1968).
Негізгі бет BJØRNKJÆRS SMALFILM / USYNKRONISEREDE LYDSPOR #2
Пікірлер