En endelig afklaring af sammenhængen mellem cancer og brandfolkenes arbejdsmiljø kan tage årevis.
Det var meldingen fra seniorforsker Jonni Hansen fra Kræftens Bekæmpelse til de mange deltagere i den årlige konference med fokus på arbejdsmiljøet for brand- og redningsfolk.
Konferencen, der havde trukket 120 brand- og redningsfolk fra hele landet til Nyborg, var arrangeret af Brancheudvalget for brand- og redning, der er et udvalg under BAR transport og engros.
Emnet "brandfolkenes arbejdsmiljø og cancer" var det store samtaleemne både på konferencen og i pauserne mellem de mange indlæg.
Især var der forventninger til indlægget fra Jonni Hansen, der skulle fortælle om de seneste forskningsresultater omkring sammenhængen mellem sandsynligheden for cancer og det arbejdsmiljø, som brandfolkene befinder sig i, når de er ude på opgaver.
Men der var ingen afgørende nyheder fra forskeren fra Kræftens Bekæmpelse. Han refererede til en række internationale undersøgelser, der tilsammen ikke kunne give et entydigt svar. Generelt må alle væbne sig med tålmodighed, fordi der kan gå år, før der kommer et endeligt svar på spørgsmål, fortalte han.
Негізгі бет Brandfolk og cancer
Пікірлер