På katolsk afdeling K på Assistens Kirkegård ligger 23 franske og belgiske soldater begravet. De kom til Danmark, da krigsfangelejrene i Tyskland blev tømt efter krigen. 100.000 krigsfanger blev udskibet til midlertidigt ophold i Danmark, indtil større skibe kunne transportere dem til deres hjemland. Men det var ikke raske mænd der kom til Danmark: vanrøgt, underernæring, plettyfus og spansk syge foruden krigstraumer, man ikke dengang kunne diagnosticere, men kaldte ”granatchok”, fulgte mange og spredte død også i Danmark.
Begravelsesprotokollen fortæller, at de fleste soldater i krigergraven på Assistens Kirkegård, døde af den spanske syge, der i årene 1918-19 tog livet af over 20 millioner mennesker verden over.
Негізгі бет De franske og belgiske soldater på Assistens Kirkegård
Пікірлер