Følg os på Facebook/uipdk
Find os på Instagram/uipdk
www.uip.dk
Baseret på: Romanen “The Wild Robot” af Peter Brown
Skrevet og instrueret af: Chris Sanders
Producer: Jeff Hermann
Fra DreamWorks Animation kommer nu filmatiseringen af Peter Browns elskede og prisvindende bestseller ”The Wild Robot”, som på dansk har fået filmtitlen ”Den vilde robot”.
Det episke eventyr følger ROZZUM eller blot Roz, som lider skibbrud på en ubeboet ø og nu skal lære at tilpasse sig de barske omgivelser, gradvist opbygge relationer til dyrene på øen og blive adoptivforælder til en forældreløs gæsling.
”Den vilde robot” er en inspirerende historie om at opdage sig selv. Filmen kaster samtidig lys på samspillet mellem teknologi og natur og udforsker, hvad det vil sige at være i live og forbundet med alt levende. ”Den vilde robot” er skrevet og instrueret af den tredobbelte Oscar®-nominerede Chris Sanders, som skrev og instruerede DreamWorks Animations ”Sådan træner du din drage”, ”Croods” og Disneys ”Lilo & Stitch”. Filmen er produceret af Jeff Hermann (DreamWorks Animations' “Boss Baby 2 - Det bli’r i familien” og co-producer af ”Kung Fu Panda” filmserien).
Peter Browns illustrerede roman ”The Wild Robot”, udgivet i 2016, blev et fænomen, der bragte bogen på toppen af New York Times’ bestsellerliste. Romanen har siden inspireret en trilogi, der nu omfatter ”The Wild Robot Escapes” og ”The Wild Robot Protects”. Browns ”The Wild Robot” serie og hans øvrige bogudgivelser har givet ham en Caldecott Honor, en Horn Book Award, to E.B. White Awards, to E.B. White Honors, en Children’s Choice Award for Illustrator of the Year, to Irma Black Honors, a Golden Kite Award og en New York Times Best Illustrated Book Award.
Негізгі бет Den vilde robot - I biografen 3. oktober
Пікірлер