Masseudryddelsesbegivenheden i slutningen af Trias (for 201,5 mio. år siden) var en af de fem største masseudryddelser i de seneste 541 mio. år af Jordens historie. Efter den kom der en enorm nedgang i biodiversitet (mere end 80 pct.), primært i det marine miljø. Denne bio-katastrofe skete på samme tidspunkt, som superkontinentet Pangæa blev opbrudt for første gang.
I serien 'Jagten på masseudryddelsen' følger vi det multidisciplinære hold forskere fra GEUS, IGN og AU i deres jagt på svar angående årsager og konsekvenser af denne masseudryddelsesbegivenhed i slutningen af Trias.
I denne episode (#4) ser holdet nærmere på sedimentkernerne og udvælger de mest interessante områder. Gunver forklarer, hvor meget de allerede på dette stadie kan konkludere ved at se på kernerne.
Videoen er på dansk og produceret af Underground Channel for Geocenter Danmark i 2015.
Se mere hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) på www. geus.dk.
Негізгі бет Jagten på masseudryddelsen #4
Пікірлер