Dorrit Willumsen regnes som en af sin generations største forfattere. I et altid stærkt sansende og præcist sprog har hun leveret nogle af dansk litteraturs prægnante menneskeportrætter. Ikke mindst af kvinder.
Hun er kendt for sit blik for tingsliggørelse, forholdet mellem kønnene og for fravær af kærlighed og menneskelig nærhed i et moderne samfund.
Dorrit Willumsen gæster NORD til en samtale om sin seneste bog ’Løg trækker tårer’ - om kvinden Wendy, der på sin 74-årige fødselsdag har fået nok. Hendes mand synes ikke at bekymre sig. Hun beslutter sig for at gå sin vej. Hun tager sin taske og sin ulvepels og finder et sted at bo i København. Der er ikke meget plads, men det går for Wendy og for ulvepelsen, som efterhånden udvikler flere og flere menneskelige træk.
DORRIT WILLUMSEN (DK) (f. 1940) debuterede i 1965 med novellesamlingen ’Knagen’ og har siden udgivet en lang række skuespil, romaner, digte og erindringer. Som den første kvinde nogensinde modtog hun i 1981 Det danske Akademis Litteraturpris. Hendes store læsergennembrud kom med den historiske roman ’Marie’ (1983) om Madame Tussaud. For romanbiografien ’Bang’ om Herman Bang (1996) modtog hun i 1997 Nordisk Råds litteraturpris. Dorrit Willumsen er aktuel med bogen ’Løg trækker tårer’ (2019).
Dorrit Willumsen interviewes af Klaus Rothstein.
Præsentation: Gertrud Højlund.
Негізгі бет Фильм және анимация NORD 2019: Dorrit Willumsen
Пікірлер