Wavin er sponsorpartner på IWA Conference & Exhibitions nye tiltag - Operations Challenge den 14. september. I udstillingsområdet og til selve Operations Challenge er der fri adgang for alle med interesse i de tendenser og diskussioner, der er højaktuelle i vandbranchen i dag.
Der er lukket for deltagelse til Operations Challenge, men det bliver en fest, når der dystes i tre forskellige skills:
Maintenance: Holdene skal inspicere og kontrollere tilstanden af akseltætningen i en af pumperne i pumpestationen. Derudover skal holdene kontrollerer styreskinneholdere og styreskinner for tilstrækkelig vedligeholdelse og drift. Til sidst genmonteres den inspicerede pumpe tilbage i pumpestationen.
Maintenance er sponsoreret af Grundfos.
Collection Systems: Opgaven går ud på at simulere arbejde i kloaksystemet. Der er en lækage på et 8-tommer PVC-kloakrør. Holdene skal reparere røret og et nyt rør skal tilsluttes et 4-tommer PVC-rør.
Collection Systems er sponsoreret af Wavin.
Safety: Holdene skal redde en bevidstløs kollega op fra et mandehul. Den bevidstløse kollega formodes at være blevet udsat for en ukendt gas eller iltmangel på grund af en slidt ventilpakning i stationen. Holdene skal redde den bevidstløse kollega, reparere ventilen og sætte ledningen sikkert i drift igen.
Safety er sponsoreret af Carl Stahl og Tractel.
Негізгі бет Operations Challenge på IWA Conference & Exhibitions
Пікірлер