Hvad er rabarber og hvordan ordner eller klargør du rabarber?
Det giver Gorm dig svaret på her. Prøv også opskriften på den perfekte sommerkage med rabarber her: gocook.dk/gocookbook/rabarberc...
---------------------
KLARGØRING: Rabarber er en sjov fætter, da du kun kan spise stilkene. Før du går i gang med at bruge rabarber stilkene skal skære bladene og de øverste 1-2 centimeter af bladene af. Den bedste smag sidder i den nederste del af stilkene. Skær de brunlige hinder og tørre kanter fra den skålformede afslutning af rabarberen, men ikke mere. Skyl rabarber stænglerne og gnub dem rene for jord. Skær dem derefter i passende stykker. Start med foden af rabarberen. Det er den bedste del.
OXALSYRE: Grunden til, at man ikke bruger rabarber rå er, at den er ekstremt sur. Rabarber indeholder en syre, som hedder oxalsyre. Det samme gør spinat for eksempel også. Syren fra rabarber kan angribe køkkenredskaber af aluminium, så undgå gryder, skeer osv. af aluminium, når du tilbereder mad med rabarber.
Oxalsyre er harmløs og mælkeprodukter såsom mælk, fløde, smør, cremefraiche eller yoghurt neutraliserer syren fra rabarber. Du behøver altså ikke at bruge non-oxel for at neutralisere syren i rabarber.
KOGNING: Du behøver ikke at tilsætte vand til rabarber, når du skal koge den. Rabarber indeholder i forvejen meget vand. Så bare læg lå på og kog dem ved lavt blus.
OPSKRIFT på rabarber med crumble fra GoCook:
Ingredienser
Rabarber:
1 spsk. olie
8 dl rabarber
3 spsk. sukker
2 tsk. vaniljesukker
Crumble:
75 g. blødt smør
2 dl havregryn
1 dl hvedemel
½ dl sukker
Køkkenredskaber
1 bagerist
1 ovnfast fad
1 spiseske
1 skærebræt
1 lille skarp kniv
1 decilitermål
1 mellemstor skål
1 teske
1 rivejern
Sådan gør du
Vask hænder.
Sæt en bagerist midt i ovnen, og tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Smør et ovnfast fad med 1 spiseske olie.
Skyl rabarberne. Skær dem i 1 centimeter tykke skiver, og fordel dem i et jævnt lag i fadet. Se i videoen, hvordan du ordner rabarber.
Kom sukker og vaniljesukker i en skål, og bland det sammen. Hæld blandingen over rabarberne, og bland det sammen.
Crumble: Tag en skål frem. Riv smørret i skålen.
Bland havregryn, hvedemel og sukker i skålen. Smuldr det sammen med hænderne, indtil du har en masse små klumper.
Fordel havregryns-massen over rabarberne.
Sæt fadet på bageristen midt i ovnen. Bag rabarber crumblen i 22 minutter, eller til rabarberne er bløde, og crumblen (toppen af kagen) er sprød.
Nam, nam :)
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Vi udfordrer dig til at blive bedre end din mor og far til at lave mad!
GoCook 100% din ret: bliv familiens køkkenchef - vi hjælper og viser dig hvordan med vores GoCook videoer. Videoerne er en blanding af opskrifter, tips og tricks, der gør dig bedre end dine forældre til at lave mad.
Projektet GoCook er et af mange initiativer under overskriften Coop & Co, der skal sætte gang i de danske madværksteder og skabe flere og bedre madoplevelser. Projekt GoCook bliver løbende udviklet. De største dele af projektet er lige nu GoCook Smagekassen, som er Danmarks største skoleaktivitet, tv-udsendelserne ’Gorm og 100% din ret’, bogsystemet til madkundskab og kokkeskoleapp’en GoCook og gocook.dk.
Besøg vores andre platforme:
Hjemmeside: gocook.dk/
Facebook: / gocookdk
Smagskassen: gocook.dk/smagekassen
iOS app: itunes.apple.com/dk/app/gocoo...
Android app: play.google.com/store/apps/de...
Instagram: GoCookDK
Snapchat: GoCookDK
Негізгі бет Sådan ordner du rabarber | Klargøring rabarber | GoCook by Coop
Пікірлер: 4