En lille fortælling om skovskaden.
Skovskaden er meget sky af natur, og den kan være svær at se. Men du vil tit opdage den, fordi du hører dens advarsels-skrig, når du går i skoven.
Man kalder også skovskaden for skovens politibetjent, fordi den advarer alle dyr, hvis der kommer mennesker, med dens skræppen op.
Skovskaden findes i alle skovtyper - men du kan også være heldig at møde den i parker og ældre haver.
Skovskaden er en drillepind, som kan efterligne andre arters stemmer, specielt musvåge og duehøg. Mange bliver også snydt, når den sidder og kvidrer med dybe fløjtetoner, som kan lyde helt som en eksotisk fugl.
Skovskaden er standfugl og ses hele året i Danmark, men den faste bestand suppleres i nogle vintre med et stort antal indtrækkende fugle nordfra.
Ynglesæsonen starter i slutningen af april. Reden placeres typisk i et træ eller busk, som regel i en grenkløft eller op ad stammen, og i en højde af mindst 1,5 m.
Skovskadens føde er for det meste bog, agern og hasselnødder, som den lever af det meste af året.
Om efteråret hamstres store mængder olden til de kolde måneder, og i gode år hjælper disse lagre fuglene helt frem til ynglesæsonen.
Men om sommeren tager Skovskaden desuden også en del unger og æg fra andre fugle.
Негізгі бет Үй жануарлары мен аңдар Skovskaden // skovens sky fugl // Dansk naturfilm.
Пікірлер