Efter sigende opfundet af danskere på lejrtur i Sverige....her i en lidt "voksen" udgave - men stadig rendyrket "hyggemad". (Opskrift herunder)
Svensk pølseret deluxe
4 pers
3-4 kålpølser
4 grillpølser
1/2 fast chorizo
Olivenolie
2 løg
2-3 fed hvidløg
1 rød chili
800 g faste kartofler
1 spsk mild paprika
2 tsk røget paprika
1 tsk stødt spidskommen
1 dåse hakkede flåede tomater
2-3 spsk ketchup
3-4 stænk Engelsk sauce
4 dl l oksefond
2 dl fløde
Ca. 1-2 spsk maizena
Salt og peber og lidt sukker
Purløg
Kog kartoflerne i saltet vand. De må godt være lidt undertilberedte. Lad dem køle af og skær dem derpå i passende mundrette stykker.
Kålpølser og hvidløgspølser skæres ligeledes i mindre stykker. Chorizoen flækkes i fire aflange stykker og snittes derpå i helt små stykker.
Løgene hakkes relativt fint. Hvidløg ligeså. Chilien befries for kerner og frøstol og hakkes fint.
Kom olie i en sauterpande der skal kunne rumme hele retten. Svits løg, hvidløg og chili til løgene begynder at blive gennemsigtige. Drys de to slags paprika og spidskommen over og lad det stege med et øjeblik. Tilsæt alle pølsestykkerne og lad dem stege med i nogle minutter mens der vendes med en palet. Kom derpå kartoflerne ved og lad også dem stege med i et par minutter. Tilsæt hakkede, flåede tomater, ketchup, Engelsk sauce og oksefond. Lad det koge op og kom så fløden ved. Lad retten simre i et par minutter, smag den til med salt og peber. Hvis den virker for tynd, kan den jævnes med lidt maizena rørt ud i vand.
Drys med purløg og server retten rygende varm.
Негізгі бет Тәжірибелік нұсқаулар және стиль Svensk pølseret deluxe
Пікірлер: 193