Se mig gennemgå episoden, hvor en ung mand tvinges i gulvet af en politibetjent.
***
Støt mig på Subscribestar: www.subscribes...
Link til "Jeg svarer ikke på spørgsmål T-shirt":
larsandersensh...
***
Donationer:
MobilePay: 5026 0937
Bitcoins: 1MUDhgrMDMPeveVWsiSL9tiFC4kYfqDBBj
Paypal: www.paypal.me/...
***
Link til videoen på KZitem:
• Politivold - politiet ...
Link til straffeloven:
www.retsinform...
Link til politiloven:
www.retsinform...
Email til Politiklagemyndigheden:
mail@politiklagemyndigheden.dk
ANMELDELSE AF BETJENT:
"ATT: Politiklagemyndigheden
Anmeldelse af politibetjent for overtrædelse af straffelovens § 244 under politiforretning i lejlighed på ukendt sted på ukendt tidspunkt.
Undertegnede er d.d. blevet opmærksom på en video på facebook og youtube, hvor en polititjenestemand anvender magt over for en ung mand i en lejlighed.
./. Link til video: • Politivold - politiet ...
I videoen ses en betjent A i en lejlighed, hvor A taler med en ung mand.
A signaliseres som:
A: Mand, etnisk dansk, 25-30år, 185-190 cm, normal af bygning, lyst tilbagestrøget hår med høje tindinger. Iført politiuniform med politibetjent gradstegn (en lille stjerne) på skuldrene og skudsikker vest.
./. Billeder af A vedhæftet anmeldelsen.
A siger til den unge mand, at han ikke skal gå ud i opgangen (da der antageligvis er en anden politiforretning igang derude).
Under samtalen med den unge mand siger A "gå væk" og skubber den unge mand på overkroppen. Den unge mand har efter skubbet fat i As overarm, hvorefter A tvinger den unge mand ned på gulvet med magt og ender oven på manden halvt ude i opgangen.
Den behandling finder jeg fuldstændig uproportional og ulovlig.
Politiet har ret til at anvende magt i nødværge jf. straffelovens §13. Denne situation virker dog helt uden for nødværgebestemmelsens område, i det der ikke foretages noget angreb på politiet. At den unge mand har fat i betjentens arm efter skubbet gør ikke, at §13 stk. 1 finder anvendelse - at gribe ud efter en der skubber, for fx at holde balancen kan man ikke definere som et angreb.
Politiet har ret til at gennemtvinge lovlige påbud og tjenestehandlinger jf. straffelovens §13 stk. 3, men heller ikke bestemmelsens stk. 3 er på nogen meningsfuld måde opfyldt, da påbuddet om ikke at gå ud i opgangen ikke på nogen måde er brudt.
Politilovens kapitel 3 giver også forskellige muligheder for at anvende magt over for borgerne, men heller ikke bestemmelserne i denne lov giver hjemmel til ovenstående. Der er ikke tale om en besigtelse, opløb, fare for den offentlige orden eller andre af de betingelser, der opstilles for lovlig magtanvendelse i Politilovens §§ 3-9 og §§15-16, hvorfor heller ikke Politiloven kan være hjemmelsgrundlag for magtanvendelsen.
Derfor ønsker jeg at indgive anmeldelse imod A for overtrædelse af straffelovens §244, i det det er kriminaliseret at rive folk ned på jorden, hvis magtanvendelsen ikke er hjemlet i loven.
A virker ikke som en professionel polititjenestemand i situationen - han virker derimod som en ung mand, der taber besindelsen. Den slags opførsel skal ikke accepteres - hverken hvis gerningsmanden er civil eller ansat i politiet.
Det er efter min opfattelse en skærpende omstændighed, at A netop burde være en trænet professionel, der har modtaget instruktion i at tackle pressede situationer uden at ty til uproportional magtanvendelse - og i øvrigt at holde sig inden for de grænser som loven hjemler.
Jeg anmoder venligst DUP om anmeldelseskvittering med journalnummer, når ovennævnte er modtaget og behandlet.
Med venlig hilsen"
Негізгі бет Tidligere betjent reagerer på politivold i lejlighed + Voldsanmeldelse af betjenten
Пікірлер: 1,7 М.