De tre stor hornugle-unger fra årets sæson af UgleTV er nu blevet sat fri i nærheden af reden og kan på ny begynde deres liv som vilde ugler.
- Genudsætningen forløb som planlagt, og alle tre unger fløj rigtig fint derfra. Det var et godt tegn, siger Klaus Dichmann, der er hovedmanden bag UgleTV.
Ungerne har været i pleje på en godkendt vildtplejestation siden 23. juni. Det blev vurderet, at de tre unger ikke længere fik føde nok til at overleve på naturlig vis. Hunnen i parret var en uge forinden fundet død, hængende i et pigtrådshegn i nærområdet.
Selvom ungerne nu er behørigt opfostret og i god foderstand, så er det ingen garanti for, at de unge ugler klarer sig fremover.
- For alle stor hornugle-unger er det en svær tid, de går i møde, når de skal til at klare sig selv. Nu er ungerne sat fri i deres naturlige omgivelser, og så kan vi bare krydse fingre for deres fremtid, siger Klaus Dichmann.
De tre unger har givetvis ikke fået bedre chancer som voksne ugler af at være opfostret på en vildtplejestation, men det har ikke desto mindre givet uglerne endnu en chance i livet.
Miljøstyrelsen godkendte i juni, at DOF BirdLife kunne ”transportere de 3 nødstedte unger til nærmeste vildtplejestation, der kan håndtere ugler”.
Plejen af ungerne er i overensstemmelse med Artsfredningsbekendtgørelsen, oplyser Miljøstyrelsen i en mail til DOF BirdLife.
Læs baggrunden for hjælpen til de nødstedte ugleunger her: www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyh...
Optagelser: Klaus Dichmann og Tony Qvist Pedersen
Redigering: Anton Gundersen Lihn, DOF BirdLife
Негізгі бет Үй жануарлары мен аңдар Ugleunger sat fri i naturen - UgleTV 2022
Пікірлер: 5