Denne udgave af den klassiske toast er inspireret af det mexicanske køkken.
(Opskrift herunder)
Mexicansk Cowboy toast
4 pers.
8 skiver toastbrød
Hvidløgsolie
Rist toastskiver på den ene side i halvdelen af hvidløgsolien. Sæt dem til side.
600 g hakket okse
1 æg
2-3 spsk (spicy) barbecuesauce
salt & peber
Bland det hakkede oksekød med ægget, barbecuesauce og salt og peber.
Form det til tynde, firkantede bøffer som steges i lidt olivenolie.
Løgpandekager:
2-3 løg
1/2 bundt frisk koriander
1-2 tsk chilipulver
1-2 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt ingefær
Salt og peber
3-4 dl. Kikærtemel
Vand
Skær løgene i halve og derpå i ganske tynde skiver. Drys med lidt salt, og “massér” løgene til de bliver lidt bløde. Bland dem med finthakket, frisk koriander, chilipulver, spidskommen og ingefær samt salt og peber. Vend kikærtemelet i og tilsæt vand lidt ad gangen til blandingen virker som en tyk pandekagedej.
Afsæt tynde pandekager på en stor pande med olivenolie og steg dem i et par minutter på hver side.
Grøn salsa
200 g drænede tomatillos fra dåse
1/2 løg
2 fed hvidløg
1/2 bundt frisk koriander
1-2 grønne chilier (Jalapeno)
Frisk limejuice efter smag
Salt og peber og evt. lidt sukker
Blend alt sammen og smag til.
Endvidere:
Cheddar smelteost i skiver
Samling:
Læg en toastskive med den stegte side opad. Kom en bøf på hver toastskive. Fordel lidt grøn salsa over bøffen. Derpå en løgpandekage, skåret til så den passer. Læg et par skiver cheddar smelteost på og endelig den øverste skive toast med den ristede side nedad.
Steg dine cowboytoasts på begge sider i det resterende hvidløgsolie.
Server evt. med ekstra grøn salsa i en lille skål til at dyppe i.
Негізгі бет Cowboy toast - god efter en "fugtig" aften...
Пікірлер: 86